
En af mine absolutte stilikoner er Victoria Beckham. Til tider kan hun se ret så udmagret ud, men hendes stil er helt fantstisk: Klassisk og elegant, men aldrig kedeligt. Hvis jeg havde pengene til, så ville købe (næsten) hver eneste item i hendes kollektion!
Et af mine andre stilikoner er Nicole Richie. Ligesom Posh kan hun til tider også se rigtig udmagret ud. Men hendes luksuriøse bohême stil er bare to die for! Og så synes jeg at det er en sød detalje at hun næsten altid har smykker på fra sit eget mærke, House of Harlow.
Gwen Stefani har, efter min mening, også en übercool stil. Jeg elsker hendes altid knaldrøde læber (jeg ville ønske at jeg selv havde modet til at farve læberne røde sådan en ganske almindelig tirsdag morgen). Og så er jeg også ret så vild hendes eget mærke L.A.M.B !
Jeg synes bestemt også at Dita von Teese er værd at kigge en ekstra gang efter. Hun styrer virkelig 50′er stilen – respekt herfra:)
Egentlig syntes jeg ikke, at Angelina Jolies stil til hverdag er noget særligt. Men så igen, hvis jeg var mor til 6 dejlige unger, så ville jeg nok også bare rende rundt i t-shirts og bukser. Ikke desto jo mindre, så er hun bare så utrolig smuk, og så fejler hun aldrig på den røde løber.
En sidste kvinde med helt fantastisk stil, er min gode og altid velklædte veninde Dorte Søndergaard Larsen. Hendes stil er gennemført og sikker, med et lille strejf af grandma – hun faldt helt sikkert i gryden med lækker stil, da hun var lille!





